Skip to content
FIA WEC: Mikkel Jensen og Peugeot vil slutte 2024 på toppen

Press release -

FIA WEC: Mikkel Jensen og Peugeot vil slutte 2024 på toppen

Efter at have sluttet det amerikanske sportsvognsmesterskab med en sejr i Petit Le Mans, ønsker Mikkel Jensen også at færdiggøre VM-serien på toppen, når sæsonfinalen afvikles den kommende weekend på Formel 1-banen i Bahrain.

Det har været en udfordrende VM-sæson for Mikkel Jensen og resten af holdet fra Team Peugeot TotalEnergies, som stiller op til sæsonfinalen i Bahrain på en foreløbig sjetteplads i konstruktørmesterskabet. Med en andenplads i premieren i Qatar (som efterfølgende blev elimineret ved en diskvalifikation) og en fjerdeplads i den seneste afdeling i Japan har der dog været lyspunkter for danskeren og hans teamkammerater, Nico Müller og Jean-Éric Vergne, hvilket netop er med til at holde liv i håbet om at slutte året med et topresultat.

– Vi er alle sammen klar til sæsonens sidste løb. Vi har allerede kørt to løb i Bahrain, og selvom det begge gange har været med den foregående udgave af vores Peugeot 9X8, så har vi en masse brugbare data, som vi kan tage med til vores nye racerbil. Siden seneste afdeling i Japan har jeg deltaget i IMSA-serien i USA, samtidig med at jeg har arbejdet i simulatoren og forberedt mig fysisk for at blive hundrede procent klar til finalen, lyder det fra Mikkel Jensen.

– På Fuji sluttede vi på en fjerdeplads blandt 17 andre biler, hvilket gav os et kæmpe motivationsboost. Nu gælder det om at tage momentum videre til Bahrain, så vi kan slutte sæsonen med stil og derefter få en stærk start på 2025. Vi er for længst begyndt at fokusere på næste år, som bliver en helt ny start for teamet, tilføjer han.

Weekendens VM-finale på den 5,4 kilometer lange Bahrain International Circuit blev skudt i gang med træningssessioner torsdag, mens kvalifikationen finder sted fredag den 1. november klokken 16.40 lokal tid (14.40 dansk tid). Det otte timer lange sportsvognsløb flages grønt lørdag den 2. november klokken 14.00 lokal tid (12.00 dansk tid) og kan blandt andet ses på TV 2 PLAY eller FIA WEC TV.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Mikkel Jensen ser frem til ny VM-kamp i São Paulo

Mikkel Jensen ser frem til ny VM-kamp i São Paulo

Efter et hårdt Le Mans er den danske Peugeot-fabrikskører atter klar til at udfordre Hypercar-feltet, når femte afdeling af FIA World Endurance Championship afvikles på brasilianske Interlagos den kommende weekend.

Mikkel Jensen klar til IMSA-ræs på Watkins Glen

Mikkel Jensen klar til IMSA-ræs på Watkins Glen

Efter en svær weekend på Le Mans er Mikkel Jensen allerede tilbage i en racerbil denne weekend, når det går løs med tredje afdeling af det amerikanske sportsvognsmesterskab på Watkins Glen i New York.

Mikkel Jensen manglede farten på Le Mans

Mikkel Jensen manglede farten på Le Mans

Håbet om at komme på podiet på hjemmebanen svandt for Mikkel Jensen og resten af Team Peugeot TotalEnergies, som aldrig nåede med i kampen om et topresultat i årets Le Mans.

Mikkel Jensen vil tilbage i IMSA-kampen på Sebring

Mikkel Jensen vil tilbage i IMSA-kampen på Sebring

Efter en hård IMSA-premiere på Daytona International Speedway er Mikkel Jensen og resten af holdet fra TDS Racing opsat på at komme tilbage i kampen i 12-timersløbet på Sebring.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark