Skip to content
12-timers Sebring: Mikkel Jensen på podiet for femte gang

Press release -

12-timers Sebring: Mikkel Jensen på podiet for femte gang

Den danske racerkører sikrede sin femte podieplacering i træk i årets 12-timersløb på Sebring, der dog alligevel endte som en stor skuffelse.

Mikkel Jensen sikrede natten til søndag sin imponerende femte podieplacering i træk det legendariske amerikanske 12 Hours of Sebring. Andenpladsen i LMP2-klassen var dog alligevel en skuffelse for danskeren og hans to teamkammerater fra TDS Racing, Steven Thomas og Hunter McElrea, som helt frem til løbets sidste time lå lunt i svinge til at vinde den verdensberømte klassiker.

– Det var meget uheldigt. Vi var i toppen af LMP2-klassen under hele løbet, og med to timer tilbage tog Hunter (McElrea, red.) føringen, hvorefter jeg overtog bilen og fortsatte med at kontrollere feltet. Med en time igen skete der dét, som ikke måtte ske, nemlig gult flag og safetycar, hvilket betød at vi måtte pitte for at tanke, mens nogle af bageste biler, som netop havde satset på en safetycar og tanket op, i stedet overtog føringen, forklarer Mikkel Jensen.

– De sidste 50 minutter blev en kamp om at komme tilbage i føringen igen, men vi blev igen og igen ramt af nye gule flag, og jeg nåede aldrig at overhale den sidste bil. Det er en skam, for vi havde virkelig god fart denne weekend og kørte et fejlfrit løb, så det endte med at være tilfældighedernes spil. Sådan er det, og vi kan dermed ikke være andet end tilfreds med den andenplads, vi trods alt fik med hjem. Det er godt for mesterskabet efter vores svære start på Daytona i januar og giver samtidig stor motivation til hele teamet.

Mikkel Jensen fortsætter kampen i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, når sekstimersløbet på Watkins Glen i New York afvikles den 21.-23. juni. Inden da skal danskeren i aktion i FIA World Endurance Championship med Team Peugeot TotalEnergies, først på Imola den 19.-21. april, dernæst på Spa-Francorchamps den 9.-11. maj – og endelig på Le Mans den 12.-16. juni.

Topics

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Mikkel Jensen vil tilbage i IMSA-kampen på Sebring

Mikkel Jensen vil tilbage i IMSA-kampen på Sebring

Efter en hård IMSA-premiere på Daytona International Speedway er Mikkel Jensen og resten af holdet fra TDS Racing opsat på at komme tilbage i kampen i 12-timersløbet på Sebring.

Mikkel Jensen klar til IMSA-ræs på Watkins Glen

Mikkel Jensen klar til IMSA-ræs på Watkins Glen

Efter en svær weekend på Le Mans er Mikkel Jensen allerede tilbage i en racerbil denne weekend, når det går løs med tredje afdeling af det amerikanske sportsvognsmesterskab på Watkins Glen i New York.

Mikkel Jensen ser frem til ny VM-kamp i São Paulo

Mikkel Jensen ser frem til ny VM-kamp i São Paulo

Efter et hårdt Le Mans er den danske Peugeot-fabrikskører atter klar til at udfordre Hypercar-feltet, når femte afdeling af FIA World Endurance Championship afvikles på brasilianske Interlagos den kommende weekend.

Mikkel Jensen manglede farten på Le Mans

Mikkel Jensen manglede farten på Le Mans

Håbet om at komme på podiet på hjemmebanen svandt for Mikkel Jensen og resten af Team Peugeot TotalEnergies, som aldrig nåede med i kampen om et topresultat i årets Le Mans.

FIA WEC: Mikkel Jensen og Peugeot vil slutte 2024 på toppen

FIA WEC: Mikkel Jensen og Peugeot vil slutte 2024 på toppen

Efter at have sluttet det amerikanske sportsvognsmesterskab med en sejr i Petit Le Mans, ønsker Mikkel Jensen også at færdiggøre VM-serien på toppen, når sæsonfinalen afvikles den kommende weekend på Formel 1-banen i Bahrain.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark