Skip to content
Mikkel Jensen positivt overrasket over VM-løb i São Paulo

Press release -

Mikkel Jensen positivt overrasket over VM-løb i São Paulo

Den danske Peugeot-kører sluttede ni pladser højere, end han startede i femte afdeling af FIA World Endurance Championship på Interlagos søndag.

Trods meget lave forventninger lykkedes det for Mikkel Jensen og holdkammeraterne fra Team Peugeot TotalEnergies at køre point hjem i femte afdeling af VM for sportsvogne. Efter at have startet sekstimersløbet på en 17. plads lykkedes det for trekløveret Jensen, Müller og Vergne at slutte på en ottendeplads – og dermed sikre det foreløbigt bedste resultat for den opgraderede Peugeot 9X8 Hypercar siden debutløbet på Imola i foråret.

– Det endte med at blive et ret positivt løb. Vi havde virkelig ikke regnet med det store efter kvalifikationen, som sendte os godt ned i startrækkerne. Men bilen fungerede godt i de høje temperaturer, særligt da vi tog de hårde dæk i brug. Stor ros til teamet, som gjorde et godt kald, da de kaldte Nico (Müller, red.) ind og skiftede højre sæt dæk efter første stint, hvor de andre hold valgte at dobbeltstinte. Dét træk gjorde, at vi kunne køre os en masse placeringer frem i feltet, før de andre Hypercar-teams ændrede strategi, lyder det fra Mikkel Jensen.

Danskeren hoppede i bilen efter at den schweiziske teamkammerat havde kørt den franske racerbil frem til en femteplads, og for en stund var Jensen med i top-tre-stillingen, før pitstops spredte feltet.

– Generelt kørte vi igen et clean løb, ligesom på Le Mans, men vores fart var bedre denne weekend. Mens vi ikke kunne følge med Toyota og Porsche, kunne vi til gengæld kæmpe mod Ferrari og var umiddelbart hurtigere end resten af feltet. Vi blev faktisk overrasket over vores performance, så nu skal vi bare hjem og finde endnu mere fart, inden det går løs i næste afdeling i Texas.

Sjette afdeling af FIA World Endurance Championship afvikles den 28.-30. august på Circuit Of The Americas i Texas. Inden da skal Mikkel Jensen i aktion i det amerikanske IMSA-mesterskab, hvor han stiller op med LMP2-teamet TDS Racing den 2.-4. august på Road America i Wisconsin.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Mikkel Jensen ser frem til ny VM-kamp i São Paulo

Mikkel Jensen ser frem til ny VM-kamp i São Paulo

Efter et hårdt Le Mans er den danske Peugeot-fabrikskører atter klar til at udfordre Hypercar-feltet, når femte afdeling af FIA World Endurance Championship afvikles på brasilianske Interlagos den kommende weekend.

Mikkel Jensen klar til IMSA-ræs på Watkins Glen

Mikkel Jensen klar til IMSA-ræs på Watkins Glen

Efter en svær weekend på Le Mans er Mikkel Jensen allerede tilbage i en racerbil denne weekend, når det går løs med tredje afdeling af det amerikanske sportsvognsmesterskab på Watkins Glen i New York.

Mikkel Jensen manglede farten på Le Mans

Mikkel Jensen manglede farten på Le Mans

Håbet om at komme på podiet på hjemmebanen svandt for Mikkel Jensen og resten af Team Peugeot TotalEnergies, som aldrig nåede med i kampen om et topresultat i årets Le Mans.

Mikkel Jensen vil tilbage i IMSA-kampen på Sebring

Mikkel Jensen vil tilbage i IMSA-kampen på Sebring

Efter en hård IMSA-premiere på Daytona International Speedway er Mikkel Jensen og resten af holdet fra TDS Racing opsat på at komme tilbage i kampen i 12-timersløbet på Sebring.

FIA WEC: Mikkel Jensen og Peugeot vil slutte 2024 på toppen

FIA WEC: Mikkel Jensen og Peugeot vil slutte 2024 på toppen

Efter at have sluttet det amerikanske sportsvognsmesterskab med en sejr i Petit Le Mans, ønsker Mikkel Jensen også at færdiggøre VM-serien på toppen, når sæsonfinalen afvikles den kommende weekend på Formel 1-banen i Bahrain.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark