Skip to content
Lamborghini Super Trofeo: Frederik Schandorff sigter efter sejr i verdensfinalen

Press release -

Lamborghini Super Trofeo: Frederik Schandorff sigter efter sejr i verdensfinalen

Skuffende Super Trofeo-finale for Frederik Schandorff og Alex Au, som stadig har en chance for at slutte sæson på toppen i verdensfinalerne denne weekend.

Trods god fart og en suveræn pole position lykkedes det ikke for Frederik Schandorff og Alex Au at sikre topresultater i sjette og sidste afdeling af Lamborghini Super Trofeo, som blev afviklet på italienske Vallelunga torsdag og fredag. Duoen fra Target Racing måtte udgå fra første ræs og sluttede på en 11. plads i Pro/Am-klassen i sæsonens sidste løb.

– De sidste to afdelinger har været enormt skuffende for os. Vi stillede op til femte afdeling sidste weekend med en mesterskabsføring og stor optimisme, men en motorskade sendte os ud af kampen om Pro/Am-titlen. Sjette afdeling begyndte godt, jeg sikrede os en pole position, og vi førte løbet overall med et godt forspring, da en safetycar ødelagde vores muligheder. Alex (Au, red.) gjorde sit bedste for at holde os i kampen, hvilket desværre resulterede i en DNF, lyder det fra Frederik Schandorff.

Schandorff og Au har dog stadig en chance for at slutte sæsonen på toppen, når makkerparret stiller op til verdensfinalen, som samler Super Trofeo-holdene fra både de europæiske, amerikanske og asiatiske mesterskaber i ét stor opgør. En prestigefuld finale, som Frederik Schandorff vandt overall i Pro-klassen i 2019.

– Generelt har vi haft god fart og kæmpet med om topplaceringerne gennem hele sæsonen, så jeg synes, vi har en reel chance for at tage Pro/Am-titlen i verdensfinalen. Det vil være en voldsomt god måde at ende sæsonen, nu da vi ikke lykkedes med at sikre mesterskabet, siger Frederik Schandorff.

___

LAMBORGHINI SUPER TROFEO EUROPE
WORLD FINALS
TIME SCHEDULE – VALLELUNGA

Saturday 18 November
11.15 – Qualifying #1
11.45 – Qualifying #2
15.55 – RACE #1 (50 min)

Sunday 19 November
14.50 – RACE #2 (50 min)

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark