Skip to content
Efter Daytona-skuffelse: Frederik Schandorff jagter revanche på Sebring

Press release -

Efter Daytona-skuffelse: Frederik Schandorff jagter revanche på Sebring

Den danske Ferrari-kører satser på et topresultat i weekendens 12-timersløb på Sebring, hvor han sammen med Inception Racing også skal forsvare holdets mesterskabsføring.

Selvom en knækket bærearm ødelagde vinderchancerne i 24-timersløbet på Daytona International Speedway i januar, kom Frederik Schandorff og resten af Inception Racing alligevel videre fra IMSA-sæsonåbneren med nogenlunde succes. Med danskeren bag rattet førte teamets gule Ferrari 296 GT3 nemlig GTD-klassen ved de pointgivende seks- og 12-timersmærker, hvilket udløste en føring i Endurance-mesterskabet. Det er netop denne føring, som danskeren vil forsøge at opretholde i årets andet store højdepunkt, 12-timersløbet på Sebring International Raceway, som løber af stablen den kommende weekend.

– Jeg glæder mig til at komme tilbage i vores Ferrari. Vi var stærke på Daytona, hvor vi havde bedre pace end selv nogle af Ferraris fabrikskørere i Pro-klassen, så jeg håber, at vi også kan få vist farten på Sebring, tage revanche og få et topresultat med hjem, lyder det fra Frederik Schandorff.

– Sebring er uden tvivl kalenderens mest rå og ekstreme bane, og at køre på den er en ubeskriveligt fed oplevelse. Særligt mod slutningen af løbet, hvor mørket falder på, og folk bliver nogle bisser. Der plejer ikke at være mange flaps og spoilere tilbage på de biler, som når hele vejen hjem, og jeg ser frem til forhåbentlig at kunne sikre os noget sølvtøj, når jeg ud på de sidste timer hopper i bilen og får til opgave at køre den i mål.

Frederik Schandorff stiller op til årets udgave af 12-timersløbet på Sebring sammen med sin faste makker, Brendan Iribe, samt Ollie Millroy og skal kæmpe mod 19 andre biler i GTD-klassen. Kvalifikationen afvikles fredag, mens løbet flages grønt lørdag klokken 10.10 lokal tid, hvilket er klokken 15.10 dansk tid. Ræset kan følges live på Viaplay.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Frederik Schandorff udgik fra føring på Daytona

Frederik Schandorff udgik fra føring på Daytona

Den danske Ferrari-kører dominerede GTD-klassen i årets 24-timersløb på Daytona International Speedway, indtil tekniske problemer satte en stopper for holdets vinderchancer.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark