Skip to content
Tæt på et podie: Formula Racing nummer fire i EM-finalen

Press release -

Tæt på et podie: Formula Racing nummer fire i EM-finalen

Det danske Ferrari-hold sluttede på en fjerdeplads i sjette og sidste afdeling af European Le Mans Series, som blev afviklet i Portimao lørdag.

Der var kamp om pladserne, da sæsonfinalen i European Le Mans Series blev afviklet på den portugisiske Formel 1-bane, Portimao Circuit, lørdag eftermiddag. Conrad Laursen og Johnny Laursen lykkedes med at slutte det actionfyldte firetimersløb som hurtigste Ferrari, hvilket rakte til en fjerdeplads i det samlede GT3-klassement.

– Vi havde naturligvis sat forventningerne højt, især efter vores stærke kvalifikation, men konkurrencen fra især Porsche var for hård i dag. At slutte sæsonen lige uden for podiet er naturligvis enormt ærgerligt, men samtidig et godkendt resultat i en serie, som samler nogle af Europas bedste sportsvognsteams. Stærk indsats af Conrad og Johnny, som måtte undvære Nicklas (Nielsen, red.) denne weekend. Og fantastisk arbejde af hele teamet gennem hele sæsonen, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.

Det var 18-årige Conrad Laursen, som kørte den danske Ferrari 296 GT3 over målstregen. Forinden havde holdet startet fra en andenplads i GT3-klassen efter en stærk indsats af Johnny Laursen i fredagens kvalifikation.

– Det er naturligvis ærgerligt at misse podiet med én placering. Vi var uheldige med safetycars, og en misforståelse under den sidste genstart betød, at vi mistede tredjepladsen og ikke kunne få den igen. Oven i det hele begyndte vi at få problemer med servostyringen i mit sidste stint, hvilket gjorde det ekstra hårdt mentalt at yde mit bedste. Så skuffende afslutning, men egentlig er jeg tilfreds med resultatet, når man tager vores udfordringer i betragtning, lyder det fra Conrad Laursen.

– Det var et hårdt løb, og vi fik ikke dét, vi kom for, desværre. Ligesom de øvrige Ferrari-hold kæmpede vi med farten, og vi ramte ikke plet med strategien. Set i lyset af dét er en fjerdeplads faktisk godkendt. Vi slutter mesterskabet på en sjetteplads i en sæson, hvor vi har kæmpet mod nogle af de mest hardcore GT-hold. Teamet har ydet det maksimale hele vejen igennem, og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Johnny Laursen.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Formula Racing vil have revanche på Mugello

Formula Racing vil have revanche på Mugello

Efter en mislykket indsats på Spa-Francorchamps er det danske Ferrari-hold klar til at indtage Mugello, som lægger asfalt til femte afdeling af European Le Mans Series.

ELMS: Formula Racing skal forsvare mesterskabsføring på Paul Ricard

ELMS: Formula Racing skal forsvare mesterskabsføring på Paul Ricard

Det danske Ferrari-hold fra Lyngby skal forsvare mesterskabsføringen i European Le Mans Series, når anden afdeling af sportsvognsmesterskabet finder sted i Frankrig den kommende weekend.
2024-sæsonen er startet forrygende for Formula Racing, som sikrede sejren i den nye GT3-klasse i første afdeling af European Le Mans Series på Circuit de Barcelona-Catalunya for tre uger siden. Det danske Ferra

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark