Skip to content
Eurocup-3: Sebastian Øgaard klar til sæsonstart efter stærk test

Press release -

Eurocup-3: Sebastian Øgaard klar til sæsonstart efter stærk test

Når den første udgave af Eurocup-3 skydes i gang på Spa-Francorchamps den 5.-7. maj, bliver det med en topmotiveret Sebastian Øgaard, som netop har gennemført en stærk test med MP Motorsport.

Ambitionerne er tårnhøje hos den danske racerkører Sebastian Øgaard, der har som mål at stille op i FIA Formula 3 i 2024. Dette skal ske ved at vinde det nye europæiske juniormesterskab Eurocup-3, hvor den unge dansker har sikret sig en plads hos det anerkendte hollandske topteam MP Motorsport. Et team, som også har haft den danske IndyCar-kører Christian Lundgaard og WEC-vinderen Marco Sørensen i stalden.

Sebastian Øgaard har for længst taget hul på forberedelserne til 2023-programmet, da han sammen med MP Motorsport deltog i to afdelinger af Formula Regional Middle East Championship i Dubai i januar – og tidligere i denne uge fortsatte holdet den ambitiøse træning med en todages officiel test i Valencia.

– Først og fremmest var det fedt at være tilbage hos teamet igen. Vi går min hidtil vigtigste sæson i møde, og derfor er jeg glad for, at testen forløb godt. Serien tillader kun to testdage inden sæsonpremieren, så vi havde et travlt skema, men vi fik gennemført programmet, og selv om vi stadig ikke kan forudsige, hvordan vi præsterer i forhold til konkurrenterne, så er jeg generelt positiv forud for første afdeling. Jeg fik sat nogle gode tider, bilen føltes god, og der er god stemning i teamet, lyder det fra Sebastian Øgaard.

2023-udgaven af Eurocup-3 afvikles over otte afdelinger, startende på den belgiske Formel 1-bane Spa-Francorchamps den 5.-7. maj. Serien vil i løbet af sæsonen besøge andre verdensberømte baner som hollandske Zandvoort og italienske Monza, før finalen afholdes på Circuit de Barcelona-Catalunya til november.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Dobbelt podie til Sebastian Øgaard i stærk Zandvoort-weekend

Dobbelt podie til Sebastian Øgaard i stærk Zandvoort-weekend

To podier og oprykning i mesterskabet til Sebastian Øgaard, som sikrede sæsonens foreløbigt bedste weekend i fjerde afdeling af Eurocup-3 på Zandvoort.
Det var en glad Sebastian Øgaard, som søndag aften kunne forlade Zandvoort efter at have præsteret sæsonens hidtil stærkeste weekend i Eurocup-3. Den danske racerkører sikrede nemlig to podieplaceringer ud af to mulige, hvilket sender den 19-åri

Eurocup-3: Sebastian Øgaard jagter nye sejre i Portugal

Eurocup-3: Sebastian Øgaard jagter nye sejre i Portugal

Efter sæsonens første sejr i Spanien i sidste uge er Sebastian Øgaard på jagt efter nye topresultater, når sjette afdeling af juniormesterskabet Eurocup-3 afvikles på Estoril den kommende weekend.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark