Skip to content
Bastian Buus vil gentage GT World Challenge-succes på Monza

Press release -

Bastian Buus vil gentage GT World Challenge-succes på Monza

Efter sit første GT3-podie på Nürburgring i juli er den danske Porsche-kører klar til endnu et topresultat, når fjerde afdeling af GT World Challenge-mesterskabet finder sted på Monza denne weekend.

I juli lykkedes det for Bastian Buus at sikre karrierens første GT3-podie sammen med Lionspeed GP på Nürburgring i Tyskland. Når fjerde afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup afholdes på Monza i Italien i den kommende weekend, er den danske Porsche-kører og tidligere Supercup-mester opsat på endnu et podie.

– Det var fantastisk at stå på podiet i et GT3-mesterskab, både for mig personligt og for resten af holdet, som er helt nyt i GT World Challenge i år. Målet for den kommende weekend bliver naturligvis at bygge videre på denne succes. Monza er et ikonisk sted, jeg har kørt der flere gange i Supercup-bilen, og det bliver spændende at se, hvor konkurrencedygtige vi er i GT3-feltet. Jeg glæder mig til at komme i gang og bygge videre på den succes, vi opnåede på Nürburgring. Vi håber naturligvis på en gentagelse, måske endda et skridt eller to højere på podiet. Vi vil i hvert fald kæmpe hårdt for det, siger Bastian Buus.

Bastian Buus og teamkammeraterne fra Lionspeed GP – tyske Patrick Kolb og hollandske Michael Verhagen – skal konkurrere mod 18 andre biler i Bronze-klassen i den fjerde og næstsidste afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup. Weekenden skydes i gang med træningssessioner lørdag den 21. september, mens det tre timer lange GT3-løb starter søndag den 22. september klokken 15.30. Løbet kan streames live på YouTube.

WATCH RACE LIVE

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Bastian Buus udgik fra føring på Nürburgring

Bastian Buus udgik fra føring på Nürburgring

Massivt regnskyl sendte på én gang de syv hurtigste biler ud af weekendens sekstimersløb på tyske Nürburgring – deriblandt Bastian Buus, som netop havde taget føringen.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark