Skip to content
Nicklas Nielsen kørte Ferrari til podiet i dramatisk Spa-ræs

Press release -

Nicklas Nielsen kørte Ferrari til podiet i dramatisk Spa-ræs

Fra bageste position til en podieplads: Tredje afdeling af FIA World Endurance Championship blev et stærkt comeback for Nicklas Nielsen og teamkammeraterne fra Ferraris fabriksteam.

Sidste år sluttede løbet med et crash, og i år blev Nicklas Nielsen, Antonio Fuoco og Miguel Molina frataget deres pole position inden løbsstart. Trekløveret fra Ferrari – AF Corse har med andre ord kæmpet mod hårde odds i sekstimersløbet på Spa-Francorchamps, men til trods for en startposition bagerst i de 19 biler store Hypercar-felt, lykkedes det alligevel at køre en podieplacering hjem i den forgangne weekends VM-ræs.

Diskvalifikationen skete, fordi holdets Ferrari P499 #50 blev fundet ét kilo for let ved kontrolvejningen efter kvalifikationen. Den ukorrekte var en uheldig konsekvens af, at racerbilen havde fået skiftet en større komponent efter et sammenstød i weekendens tredje og sidste træningssession.

Det var Nicklas Nielsen, som startede løbet søndag klokken 13.00, og da bilen efter knap to timers kørsel blev givet videre til teamkammerat Molina, havde danskeren på imponerende vis kørt sig op fra en 19. plads til en sjetteplads. Herfra fortsatte det stærke arbejde, og da løbet med en time og 47 minutter tilbage blev flaget rødt grundet et voldsomt crash mellem en anden Hypercar og en GT3-bil, var det med Fuoco bag rattet på en andenplads.

Efter en længerevarende oprydning blev løbet genstartet, og Nielsen, Fuoco og Miguel måtte her afgive positioner til nogle af de konkurrenter, som netop havde nået at gennemføre deres pitstop inden løbets afbrydelse. Alligevel lykkedes for den dansk-italiensk-spanske besætning at krydse målstregen på en velfortjent tredjeplads.

– Det blev ét af de løb, som man husker! Og samtidig et bevis på, at man aldrig skal give op. I forhold til hvad der skete efter kvalifikationen, føles det jo næsten som en sejr at stille sig på podiet. Jeg tror aldrig, at jeg har været så tilfreds med en tredjeplads. Teamet viste sig virkelig fra sin stærkeste side, og netop på grund af vores udfordringer har det været en god forberedelse til 24-timersløbet på Le Mans i næste måned, lyder det fra Nicklas Nielsen.

Med tredjepladsen på Spa-Francorchamps er Nicklas Nielsen, Antonio Fuoco og Miguel Molina á point med den ene fabriksbil fra Porsche Penske Motorsport, som holder fjerdepladsen i VM-stillingen. Fjerde afdeling – det legendariske 24-timersløb på Le Mans – afvikles den 15.-16. juni.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Hurtigt Sebring-exit for Nicklas Nielsen

Hurtigt Sebring-exit for Nicklas Nielsen

Den danske Ferrari-fabrikskører fik en skuffende debut i 12-timersløbet på Sebring, hvor han sammen med teamkammeraterne fra AF Corse måtte udgå fra LMP2-klassen langt før tid.

Udfordrende VM-premiere for Nicklas Nielsen

Udfordrende VM-premiere for Nicklas Nielsen

Den danske Ferrari-fabrikskører sluttede VM-premieren i Qatar på en ottendeplads efter et ræs, hvor trekløveret fra Ferrari AF Corse aldrig var med i kampen om sejren.

FIA WEC: Nicklas Nielsen klar til VM-kamp i Texas

FIA WEC: Nicklas Nielsen klar til VM-kamp i Texas

Efter et skuffende VM-løb i Brasilien i juli er Nicklas Nielsen og teamkammeraterne fra Ferrari klar til at tage revanche, når sjette afdeling af FIA World Championship afvikles på Circuit of The Americas.

Le Mans: Nicklas Nielsen optimistisk inden årets højdepunkt

Le Mans: Nicklas Nielsen optimistisk inden årets højdepunkt

Den danske Ferrari-fabrikskører er optimistisk forud for årets store 24-timersløb på Le Mans, hvor konkurrencen i topklassen er historisk hård.
Nicklas Nielsen er atter med på holdet, når Ferrari – AF Corse stiller op til årets udgave af 24-timersløbet på Le Mans. Den 27-årige fabrikskører ser frem til weekendens udfordring, hvor holdet ønsker at gentage sidste års triumf, da danskerens teamkam

Nicklas Nielsen sikrede vigtige VM-point i Brasilien

Nicklas Nielsen sikrede vigtige VM-point i Brasilien

Den danske Ferrari-fabrikskører lykkedes med at sikre vigtige mesterskabspoint i femte afdeling af FIA World Endurance Championship, som blev afviklet på Interlagos i São Paulo søndag.

VM-kampen spidser til for Nicklas Nielsen

VM-kampen spidser til for Nicklas Nielsen

Den danske Ferrari-fabrikskører skal sikre point for at bevare håbet om et verdensmesterskab, når syvende og næstsidste afdeling af FIA World Endurance Championship finder sted på Fuji denne weekend.

Nicklas Nielsen på VM-podiet i Texas

Nicklas Nielsen på VM-podiet i Texas

En tredjeplads i sjette afdeling af FIA World Endurance Championship sendte Nicklas Nielsen og teamkammeraterne fra Ferrari – AF Corse tættere på en føring i VM-stillingen.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark