Skip to content
FIA WEC: Nicklas Nielsen skuffet efter udfordrende VM-finale

Press release -

FIA WEC: Nicklas Nielsen skuffet efter udfordrende VM-finale

Den danske Ferrari-fabrikskører måtte nøjes med en andenplads i kørermesterskabet i årets udgave af FIA World Endurance Championship efter en udfordrende finale, hvor to uheld sendte holdet ud af kampen om topplaceringerne.

Det gik slet ikke som håbet for Nicklas Nielsen og teamkammeraterne fra Ferraris Hypercar-hold, italienske Antonio Fuoco og britiske Miguel Molina, som måtte tage til takke med en 11.-plads i årets VM-finale i Bahrain. Inden det otte timer lange finaleløb var trekløveret med i kampen om både kørermesterskabet og konstruktørmesterskabet, men efter et mildest talt udfordrende løb lykkedes det ikke at sikre nogen af titlerne.

Mens Nielsen, Fuoco og Molina startede fra en lovende femteplads, havde Molina tidligt i løbet en kollision med en anden bil, hvilket krævede udskiftning af racerens front. Herefter lykkedes det, takket være stærke stints fra Nielsen og Fuoco, at nå op i top-fem, men endnu en kollision i løbets sidste time resulterede i en punktering, hvilket kostede placeringer og et yderligere uforudset pitstop.

– Vi kan på ingen måde være tilfredse. Vores første uheld satte os tilbage, men vi fandt en god fart undervejs i løbet og nåede tilbage i en god position, før endnu et uheld så tæt på mål sendte os helt ud af kampen. En kæmpe skam, især fordi vi formentlig mistede nogle titler dér. Uden disse uheld tror jeg på, at vi kunne have været med i kampen om en podieplads, siger Nicklas Nielsen.

Efter en gennemført 2024-udgave af FIA World Endurance Championship – hvor Nicklas Nielsen slutter på en andenplads i kørermesterskabet – kan danskeren se tilbage på en sæson, som for altid vil blive husket for triumfen på Le Mans i juni. Nicklas Nielsen er blot den tredje dansker, som har opnået den generelle sejr i den franske 24-timersklassiker.

Topics

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

VM-kampen spidser til for Nicklas Nielsen

VM-kampen spidser til for Nicklas Nielsen

Den danske Ferrari-fabrikskører skal sikre point for at bevare håbet om et verdensmesterskab, når syvende og næstsidste afdeling af FIA World Endurance Championship finder sted på Fuji denne weekend.

Nicklas Nielsen på VM-podiet i Texas

Nicklas Nielsen på VM-podiet i Texas

En tredjeplads i sjette afdeling af FIA World Endurance Championship sendte Nicklas Nielsen og teamkammeraterne fra Ferrari – AF Corse tættere på en føring i VM-stillingen.

FIA WEC: Nicklas Nielsen klar til VM-kamp i Texas

FIA WEC: Nicklas Nielsen klar til VM-kamp i Texas

Efter et skuffende VM-løb i Brasilien i juli er Nicklas Nielsen og teamkammeraterne fra Ferrari klar til at tage revanche, når sjette afdeling af FIA World Championship afvikles på Circuit of The Americas.

Nicklas Nielsen sikrede vigtige VM-point i Brasilien

Nicklas Nielsen sikrede vigtige VM-point i Brasilien

Den danske Ferrari-fabrikskører lykkedes med at sikre vigtige mesterskabspoint i femte afdeling af FIA World Endurance Championship, som blev afviklet på Interlagos i São Paulo søndag.

Le Mans: Nicklas Nielsen optimistisk inden årets højdepunkt

Le Mans: Nicklas Nielsen optimistisk inden årets højdepunkt

Den danske Ferrari-fabrikskører er optimistisk forud for årets store 24-timersløb på Le Mans, hvor konkurrencen i topklassen er historisk hård.
Nicklas Nielsen er atter med på holdet, når Ferrari – AF Corse stiller op til årets udgave af 24-timersløbet på Le Mans. Den 27-årige fabrikskører ser frem til weekendens udfordring, hvor holdet ønsker at gentage sidste års triumf, da danskerens teamkam

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark