Skip to content
Hurtigt Sebring-exit for Nicklas Nielsen

Press release -

Hurtigt Sebring-exit for Nicklas Nielsen

Den danske Ferrari-fabrikskører fik en skuffende debut i 12-timersløbet på Sebring, hvor han sammen med teamkammeraterne fra AF Corse måtte udgå fra LMP2-klassen langt før tid.

Som en ærgerlig gentagelse af 24-timersløbet på Daytona måtte Nicklas Nielsen tage hjem fra 12-timersløbet på Sebring uden overhovedet at komme bag rattet. Kort inde i løbet ramte teamkammeraten Louis Perez Companc nemlig dækbarrieren på den udfordrende amerikanske racerbane, hvilket krævede et større service i garagen, og da bilen efterfølgende fik tekniske problemer og måtte bringes til standsning på banen, besluttede det italienske hold at give op.

– Megaærgerligt, altså. Vi havde virkelig set frem til at tage revanche her på Sebring efter et Daytona, som blev afbrudt af en defekt motor. IMSA-sæsonen har foreløbigt været lige lovligt hård ved os, men der er ikke andet for en at tage kampen op, når den fortsætter til sommer,” lyder det fra Nicklas Nielsen.

Inden LMP2-kampen fortsætter i IMSA WeatherTech SportsCar Championship på Watkins Glen i New York til juni, skal danskeren i aktion i verdensmesterskabet for sportsvogne, FIA World Endurance Championship. Her stiller Nielsen først op for Ferraris Hypercar-team på italienske Imola den 19.-21. april, før det igen går løs på Spa-Francorchamps i maj og senere på Le Mans.

Topics

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION
Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark