Skip to content
Jan Magnussen før Rolex 24 at Daytona: Det bliver en hård omgang

Press release -

Jan Magnussen før Rolex 24 at Daytona: Det bliver en hård omgang

Jan Magnussen og MDK Motorsports er ligesom de øvrige Porsche GT-teams kommet udfordrende fra start på Daytona International Speedway og kæmper med en hård Balance of Performance til 24-timersløbet.

Jan Magnussen stiller den kommende weekend op til 24-timersløbet på Daytona International Speedway efter tre års fravær, og denne gang skal han forsøge at erobre den amerikanske klassiker sammen med Porsche-teamet MDK Motorsports. Danskeren, som i 2015 vandt det prestigefyldte løb og det eftertragtede Rolex-ur, stiller op med amerikanerne Mark Kvamme, Trenton Estep og Jason Hart.

Magnussen har dog blandede forventninger til løbet efter en udfordrende testweekend i sidste uge, hvor det blev tydeligt, at den nye Porsche 911 GT3 R slet ikke yder den forventede performance. Dette skyldes, ifølge danskeren, de tekniske reguleringer, som organisationen bag det amerikanske sportsvognsmesterskab pålægger de deltagende bilmærker; det såkaldte Balance of Performance-program.

Balance of Performance har til formål at udligne styrkeforholdet mellem de forskellige mærker, ved for eksempel at begrænse motorens effekt eller øge bilens vægt, og dermed skabe en så jævnbyrdig klasse, som muligt.

– For det første vil jeg sige, at det er fedt at være tilbage på den her fantastiske racerbane igen. For det andet: Det bliver en hård omgang. Vi kæmpede bekymrende meget med farten under forberedelserne i sidste weekend, og vi er stadig godt stykke fra de hurtigste konkurrenter, målt på rå omgangstid. Bilen kører godt, men vi mangler power. Dét er generelt for alle teams, som stiller op med den nye Porsche 911 GT3 R, som netop kører sit første løb her på Daytona, lyder det fra Jan Magnussen.

– Ulempen ved at stille op med en helt nyudviklet racerbil til sæsonpremieren er, at man risikerer, at Balance of Performance rammer dig relativt hårdt, fordi man endnu ikke kender dens performance. Vi havde håbet på, at Porscherne blev reguleret efter testweekenden, så vi fik reel mulighed for at være med i kampen, men det har endnu ikke vist sig at være tilfældet.

– Når det er sagt, så er et 24-timersløb altid uforudsigeligt. Alt kan ske, og selv de hurtigste biler kan jo få problemer. Billedet kan ændre sig, når løbet bliver flaget grønt. Vi har stadig noget træningstid foran os, og måske finder vi noget, som kan gavne os. Der er ikke andet at gøre, end at kæmpe videre.

Jan Magnussen, Mark Kvamme, Trenton Estep og Jason Hart starter fra en 10. plads i GTD Pro-klassen, når 2023-udgaven af Rolex 24 at Daytona flages grønt lørdag den 28. januar klokken 13.40 lokal tid – det er klokken 19.40 i Danmark. Løbet transmitteres live på Viaplay.

___

ROLEX 24 AT DAYTONA
TIME SCHEDULE – DAYTONA INTERNATIONAL SPEEDWAY

Friday 27 January
11.20 AM (17.20) – Practice #4 (90 min)

Saturday 28 January
1.40 PM (19.40) – RACE (24 hours)

WATCH LIVETIMING

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Jan Magnussen på Daytona: Fantastisk at være tilbage!

Jan Magnussen på Daytona: Fantastisk at være tilbage!

Den firedobbelte Le Mans-vinder er tilbage i det amerikanske sportsvognsmesterskab, når han denne weekend forbereder sig til 24-timersløbet på Daytona sammen med Porsche-teamet MDK Motorsports.

Kevin Magnussen replaced for Rolex 24 at Daytona

Kevin Magnussen replaced for Rolex 24 at Daytona

After last week’s hand surgery, Kevin Magnussen has been advised not to take part in the Rolex 24 at Daytona with MDK Motorsports. The Danish F1 driver will be replaced by Jason Hart.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark