Skip to content
Hård kamp i Florida: Jan Magnussen sluttede sekser på Daytona

Press release -

Hård kamp i Florida: Jan Magnussen sluttede sekser på Daytona

Det blev et udfordrende Daytona-ræs for Jan Magnussen og resten af MDK Motorsports, som kørte den nye Porsche 911 GT3 R over målstregen på en sjetteplads i 24-timersløbet.

Det blev til en sjetteplads i GTD Pro-klassen for Jan Magnussen, Mark Kvamme, Trenton Estep og Jason Hart i årets udgave af 24-timersløbet på Daytona, som fik det ternede flag søndag aften dansk tid. Ligesom de øvrige Porsche-teams kæmpede det amerikanske hold med en stækket udgave af den nye Porsche 911 GT3 R, som var ude af stand til at kæmpe mod de øvrige biler i GTD- og GTD Pro-klassen.

– Først og fremmest var det fedt at gennemføre ræset og krydse målstregen med MDK Motorsports, som er et helt nyt team i IMSA-serien. 24-timersløbet på Daytona er et af verdens hårdeste langdistanceløb, og alene at komme igennem løbet uden skader eller nedbrud er lidt af en bedrift. Ikke mindst som et nyt team med en helt ny bil, nyt mandskab og nyt udstyr. Det har været en vild og effektiv shake-down-test af programmet. Stærkt arbejde og godt kæmpet af hele holdet, lyder det fra Jan Magnussen.

– Når dét er sagt, så har det været frustrerende at stille til start i et racerløb, hvor vi på forhånd vidste, at vi ville være mellem to og tre sekunder fra de hurtigste biler i vores klasse på hver eneste omgang. IMSA-organisationen har givet den nye Porsche 911 GT3 R en lige lovlig hård Balance of Performance-regulering (programmet, som udligner styrkeforholdet mellem bilmærkerne, red.), hvilket betyder, at vi har manglet power og fart. Udover det har bilen imidlertid fungeret godt og stabilt, så vi håber på, at der kommer en regulering inden næste afdeling, så vi forhåbentligt kan være til at kæmpe om et topresultat.

Næste opgave for Jan Magnussen, Mark Kvamme, Trenton Estep og resten af MDK Motorsports bliver anden afdeling af Michelin Endurance Cup, 12 Hours of Sebring, som finder sted på Sebring International Raceway den 18. marts.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Jan Magnussen på Daytona: Fantastisk at være tilbage!

Jan Magnussen på Daytona: Fantastisk at være tilbage!

Den firedobbelte Le Mans-vinder er tilbage i det amerikanske sportsvognsmesterskab, når han denne weekend forbereder sig til 24-timersløbet på Daytona sammen med Porsche-teamet MDK Motorsports.

Kevin Magnussen replaced for Rolex 24 at Daytona

Kevin Magnussen replaced for Rolex 24 at Daytona

After last week’s hand surgery, Kevin Magnussen has been advised not to take part in the Rolex 24 at Daytona with MDK Motorsports. The Danish F1 driver will be replaced by Jason Hart.

BAUHAUS står bag Jan Magnussen i TCR Danmark

BAUHAUS står bag Jan Magnussen i TCR Danmark

Samarbejdet mellem Jan Magnussen og en af Danmarks største byggemarkedskæder fortsætter i 2023-udgaven af TCR Denmark. Sæsonen skydes i gang på FDM Jyllandsringen den kommende weekend.

Jan Magnussen i dobbeltangreb på Le Mans

Jan Magnussen i dobbeltangreb på Le Mans

Den firedobbelte Le Mans-vinder er klar til sin 24. deltagelse i det legendariske franske 24-timersløb, hvor han også stiller op i supportløbet Road To Le Mans.

Jan Magnussen fylder 50: Her er de største øjeblikke

Jan Magnussen fylder 50: Her er de største øjeblikke

Den tidligere Formel 1-kører og firedobbelte Le Mans-vinder runder et skarpt hjørne. Jan Magnussen holder stadig speederkablet stramt på alverdens racerbaner, og de største øjeblikke står klart i hukommelsen.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark