Skip to content
GT4 European Series: Oskar Kristensen klar til kamp på Hockenheim

Press release -

GT4 European Series: Oskar Kristensen klar til kamp på Hockenheim

Efter en succesfuld gæsteoptræden i Sprint Challenge Cup Scandinavia fortsætter Oskar Kristensen kampen i GT4 European Series, når femte afdeling løber af stablen på Hockenheim den kommende weekend.

Oskar Kristensen sikrede en sejr i Porsche Sprint Challenge Cup på to uger siden på svenske Gelleråsen Arena som gæstekører hos Porsche Denmark Racing. Den kommende weekend er det 17-årige talent tilbage i sædet hos sit faste team, tyske Allied-Racing, når det går løs med femte afdeling af det europæiske GT4-mesterskab, GT4 European Series, på Hockenheim.

Efter en foreløbigt blandet sæson, hvor danskeren begyndte året med en suveræn andenplads i sæsonpremieren på Monza, men også har været ramt af udfordringer, håber Kristensen på en succesfuld weekend på den berømte tyske Formel 1-bane. Danskeren deler igen sin Porsche 718 Cayman GT4 Clubsport med amerikanske Jordan Wallace.

– Vi startede sæsonen på podiet i mit allerførste GT4-løb, men derfra har vi desværre været ret uheldige og ikke skabt de resultater, som vi har potentiale til. Generelt føler jeg, at vi har udviklet os på farten og er blevet hurtigere, så jeg håber, at dette bliver en weekend, hvor vi får tingene til at spille. Vi har desværre ikke haft den mest optimale forberedelse, eftersom vores testdag blev afbrudt af et uheld. Men vi er klar igen, og jeg ser frem til weekenden. Hockenheim er jo en ikonisk bane, jeg har kørt en masse omgange på den i simulatoren, og den lægger op til noget godt ræs. Jeg glæder mig til at komme i gang og krydser fingre for en god weekend, lyder det fra Oskar Kristensen.

Femte afdeling af GT4 European Series – som også er næstsidste afdeling af 2023-mesterskabet – skydes i gang med de første træningssessions fredag den 1. september, mens kvalifikationen og det første af weekendens to 60-minuttersløb afvikles lørdag den 2. september. Weekendens andet og sidste ræs flages grønt søndag den 3. september. Begge løb kan følges på YouTube.

___

GT4 EUROPEAN SERIES
TIME SCHEDULE – HOCKENHEIM

Friday 1 September
12.10 – Practice #1 (60 min)
17.00 – Practice #2 (60 min)

Saturday 2 September
11.05 – Qualifying (50 min)
16.55 – RACE #1 (60 min)

Sunday 3 September
11.30 – RACE #2 (60 min)

WATCH RACE #1 LIVE
WATCH RACE #2 LIVE

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Hurtig Oskar Kristensen udfordret i GT4-sæsonåbner

Hurtig Oskar Kristensen udfordret i GT4-sæsonåbner

Tekniske udfordringer prægede Oskar Kristensens resultater i første afdeling af GT4 European Series, hvor den 18-årige dansker imidlertid markerede sig blandt de hurtigste Porsche-kørere i den benhårde serie.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark