Skip to content
Johnny Laursen klar til 24-timersløbet på Le Mans

Press release -

Johnny Laursen klar til 24-timersløbet på Le Mans

Formula Racing er begejstrede over at annoncere, at grundlæggeren af teamet, Johnny Laursen, for anden gang i karrieren vil deltage i 24-timersløbet på Le Mans.

Den danske racerkører stiller op for det schweiziske hold Spirit of Race i en Ferrari 296 GT3. Dette sker i den nye LMGT3-klasse, hvor holdet skal kæmpe mod 22 andre biler fra verdens bedste GT-teams.

– Jeg er stolt over for anden gang at få chancen for at deltage på Le Mans, som jo er verdens største motorløb og et event, som enhver racerkører drømmer om at vinde. Det bliver et spændende år, hvor der tages hul på en ny æra med GT3-biler, og jeg ser frem til at tage kampen op med Spirit of Race, lyder det fra Johnny Laursen.

Johnny Laursen er tidligere mester i EM for sportsvogne, European Le Mans Series, og debuterede på Le Mans i 2016 sammen med Mikkel Mac og Christina Nielsen. Navnene på de to andre kørere, som stiller op sammen med Laursen, vil blive annonceret inden længe.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark