Skip to content
Jan Magnussen udgik fra Le Mans: En kæmpe skuffelse

Press release -

Jan Magnussen udgik fra Le Mans: En kæmpe skuffelse

Jan Magnussen, Anders Fjordbach, Mark Kvamme og resten af holdet bag ParkOne Racing måtte søndag morgen kapitulere fra et udfordrende 24-timersløb på Le Mans.

Det gik ikke som ønsket for Jan Magnussen, Anders Fjordbach og Mark Kvamme, som søndag morgen klokken fire måtte kaste håndklædet i ringen og trække sig ud af et udfordrende 24-timersløb på Le Mans. Trekløveret fra ParkOne Racing og Euro Interpol Competition var ramt af problemer under det benhårde løb, som krævede ekstraordinært mange ofre i form af udgåede biler. Næsten en tredjedel af det samlede felt af 62 biler havde søndag formiddag givet op efter en løb med tricky vejrforhold, flere safetycars og adskillige gule flag.

– Det er virkelig trist for holdet. Men vi havde ikke andet valg end at trække os. Jeg havde et umuligt øjeblik, da regnen pludselig faldt tidligt i løbet, hvor jeg akvaplanede på slicks og ramte muren. Senere i løbet af natten brød det ene forhjulsophæng sammen, da jeg gik på bremsen på vej mod første chikane på. Mulsanne. Dér kører man 320 kilometer i timen, så det er ikke et sted, du ønsker at snurre rundt og ramme muren. Jeg fik hjælp til at få bilen på banen igen og kunne køre til pitten, men den var efterhånden så skadet, at det simpelthen ikke var forsvarligt at fortsætte, lyder det fra Jan Magnussen.

– Det har været et vildt Le Mans med svære forhold, hvor tingene ikke gik vores vej. Selvom det har været vanvittigt fedt at deltage i 100-året for løbet, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har været så fortvivlet. Vores sene entry betød, at vi ikke havde de store muligheder for at teste, men vi følte os klar, og vores fart rakte til umiddelbart til en fornuftig placering i LMP2 Pro/Am. Men for at opnå et resultat skal du gennemføre, og det lykkedes vi ikke med. Kæmpe tak for indsatsen til Anders (Fjordbach, red.) og Mark (Kvamme, red.) samt til vores hovedsponsor, ParkOne, og amerikanske MDK Motorsports.

Udover at stille op til 24-timersløbet for 24. gang i karrieren, deltog Jan Magnussen også i supportløbet Road To Le Mans, anden afdeling af Michelin Le Mans Cup, sammen med danske GMB Motorsport. Her sikrede danskeren og teamkammeraten Lars Pedersen to sjettepladser.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

Jan Magnussen i dobbeltangreb på Le Mans

Jan Magnussen i dobbeltangreb på Le Mans

Den firedobbelte Le Mans-vinder er klar til sin 24. deltagelse i det legendariske franske 24-timersløb, hvor han også stiller op i supportløbet Road To Le Mans.

BAUHAUS står bag Jan Magnussen i TCR Danmark

BAUHAUS står bag Jan Magnussen i TCR Danmark

Samarbejdet mellem Jan Magnussen og en af Danmarks største byggemarkedskæder fortsætter i 2023-udgaven af TCR Denmark. Sæsonen skydes i gang på FDM Jyllandsringen den kommende weekend.

Jan Magnussen fylder 50: Her er de største øjeblikke

Jan Magnussen fylder 50: Her er de største øjeblikke

Den tidligere Formel 1-kører og firedobbelte Le Mans-vinder runder et skarpt hjørne. Jan Magnussen holder stadig speederkablet stramt på alverdens racerbaner, og de største øjeblikke står klart i hukommelsen.

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark