Skip to content
Indgår flerårig aftale: Admin By Request og Kevin Magnussen styrker samarbejdet

Press release -

Indgår flerårig aftale: Admin By Request og Kevin Magnussen styrker samarbejdet

Aalborg-virksomheden Admin By Request forlænger partnerskabet med den danske Formel 1-kører i en ny treårig sponsoraftale.

2023 markerede begyndelsen på et strategisk samarbejde mellem Admin By Request og Formel 1-køreren Kevin Magnussen. Partnerskabet, som har hjulpet Aalborg-virksomheden med at nå nye markeder og global anerkendelse, forlænges nu med en flerårig sponsoraftale, som skal styrke båndet mellem de to parter og bringe Admin By Request endnu tættere på verdens mest berømte og prestigefyldte motorsportsserie.

– Vi er stolte af vores samarbejde med Kevin Magnussen, som har åbnet nye døre for os og sikret opmærksomhed på det globale tech-marked. Dette var præcis vores mål med sponsoratet, da vi knyttede bånd med Kevin i begyndelsen af 2023, og det er også derfor, vi ser alt mulig grund til at forlænge og viderebygge vores stærke partnerskab. Formel 1 er i rivende udvikling og byder på hele 24 løb i 2024, som dermed bliver den største sæson nogensinde. Vi er særligt glade for at se den stigende interesse for sporten blandt fansene i USA, som med mere end halvdelen af vores kundebase er vores vigtigste marked, lyder det fra CEO hos Admin By Request, Lars Sneftrup Pedersen.

Med den nye aftale vil Admin By Request få styrket synligheden med logo på både Kevin Magnussens hjelm og køredragt i hele 2024-sæsonen. Der vil fortsat være et dedikeret Kevin Magnussen-univers på virksomhedens website, som kunder og Formel 1-fans kan følge, ligesom Admin By Request løbende vil poste løbsopdateringer og afholde konkurrencer på de sociale medier.

– Jeg er enormt glad og meget stolt over at fortsætte mit samarbejde og virke som ambassadør for Admin By Request. Forlængelsen af vores partnerskab, nu med en treårig aftale, er en anerkendelse af kvaliteten af vores partnerskab, og jeg ser frem til at tage hul på en ny sæson og skabe endnu flere spændende oplevelser og endnu stærkere awareness for Admin By Request, lyder det fra Kevin Magnussen.

2024-udgaven af verdensmesterskabet i Formel 1 består af 24 løb og starter med Bahrains Grand Prix den 2. marts, mens finalen afvikles i Abu Dhabi den 8. december. Undervejs vil de 10 Formel 1-hold og 20 kørere besøge 23 lande og stater.

OM ADMIN BY REQUEST

Admin By Request er en cloud-baseret PAM-løsning (Privileged Access Management), som gør det muligt for virksomheder at administrere og kontrollere brugernes lokale administratorrettigheder uden at gå på kompromis med slutbrugerens produktivitet. Virksomheden er grundlagt af danske tech-iværksættere med den grundlæggende idé at skabe enklere styringsværktøjer til administratorer.

Admin By Request har kontorer i San Francisco, Chicago, New York, London, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Benelux, Spanien, New Zealand, Thailand og de tre skandinaviske lande, Danmark, Sverige og Norge. Over 10.000 virksomheder i mere end 160 lande bruger Admin By Request-softwareløsningerne.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark